Nordhavnsgården
 

Historien

Nordhavnsgårdens historie

I knap 80 år har Nordhavnsgården eksisteret.

Ejendommen ser i grundtræk ud, som den gjorde i 1934, da den blev opført.

I takt med at det omgivende samfund har forandret sig har livet i og omkring Nordhavnsgården også gjort det takket være området og dets beboere, som har præget udviklingen.

Læs den fulde historie i informationsmappen.

----- 

En by med vokseværk
Området mellem Strandboulevarden og Nordhavnen har ikke altid været bebygget og beboet.

Strandboulevarden lå langs kystlinjen tilbage i 1800-tallet og udgjorde den nordlige ”strandvej” i forhold til København.

Strandboulevarden afgrænsede landet ”Østerbro” fra vandet ”Øresund”.

Fra 1890’erne indvandt man området og anlagde havnene ”Frihavnen” og ”Nordhavnen/Kalkbrænderihavnen”.

Havnenes anvendelse var til industrielle formål såsom indskibning og udskibning af råstoffer og varer samt opbevaring og bearbejdning af råstoffer til landbrug og industri.

På nogenlunde samme tid anlagde man jernbanelinjer overalt i Danmark, herunder den nordgående kystlinje til Helsingør, som blev indviet i 1897. Samspillet mellem jernbanen som transportvej og industrien ved havnen var af stor betydning for den industrialisering og byudvikling, som fandt sted både i København og resten af landet.

Ind til midten af 1800-tallet havde København været omgivet af volde.

København var forhindret i at vokse udadtil, da byggeri udenfor voldene var forbudt af militære hensyn.

Området nord for den gamle Østerport blev kaldet ”Østerbro”.

Landsteder og store parkanlæg prægede området, som var det foretrukne sted, hvor byens borgere tog hen for at trække frisk luft.

I 1852 blev arealerne udenfor voldene frigivet til bebyggelse af bystyret.

Byudviklingen tog fart fra slutningen af 1800-tallet, og brokvartererne inklusiv Østerbro var stort set udbygget omkring 1920.
 

Nordhavnsgården kostede 2 millioner
Nordhavnsgården blev opført i 1934-35 som et moderne gulstensbyggeri i seks etager. FSB var byggemyndighed.

Mellem Østbanegade, Vordingborggade, Struergade og Århusgade var Nordhavnsgården placeret - Struergade har senere skiftet navn til Herninggade.

I alt 1.862.889 kr. kostede det at bygge Nordhavngsården.

Til sammenligning kostede deti 5.545 kr at anlægge haveanlæggene dengang, og Stillevejen på Østbanegade, som blev anlagt i 2003, kostede godt 4 mio. kr.

Den årlige husleje i den nyopførte Nordhavnsgård var 12,10 kr. pr. kvadratmeter.

I dag er prisen steget til årligt ca. 53 kr. pr. kvadratmeter (per 1. januar 2012). 


Beton var for moderne
De gule mursten er typiske for den periode, hvor Nordhavnsgården blev opført, og blev valgt fordi bygherren FSB var tøvende og utryg ved at anvende beton.

Betonen var endnu i 1930’erne ikke den dominerende byggemateriale i den danske boligsektor, selvom den allerede var populær i udlandet.

Først i 1936 opførtes den første hele betonlejlighedsblok i Danmark.

Dog, Nordhavnsgården og FSBs anden ejendom Degnegården var de første afdelinger i FSB, der eksperimenterede med beton, idet trapperne blev opført i beton.

Haunstrupgård, en anden af FSB’s afdelinger på Østerbro, som blev opført i 1936, fik tillige altanerne og karnapperne opført i beton.

Dengang som i dag er der 8 stk. et-værelses lejligheder, 282 stk. to-værelses lejligheder og 5 stk. tre-værelses lejligheder.

Både køkken, badeværelse, affaldsskakter, centralvarme samt koldt og varmt vand var installeret fra starten. Det var luksus set ud fra datidens standarder.

Tidligere var lukkede karréejendomme med mørke baggårde og baghuse typisk for boligsektoren, men i 30erne dukkede kam-strukturen.

Nordhavnsgården er et såkaldt ”kam-byggeri” - dvs. når ejendommen ses fra luften ligner den en kam.

Kammen skulle åbne bygningen og skabe gårdrum med både luft og lys i lejlighederne med udsigt over Frihavnen og Øresund.

De to midterste gårde blev udformet med grønne plæner og de yderste med monterede legepladser.


Fælles kartoffelkogning og kanonkugler
Folk boede meget tæt i København dengang, og en familie med 3-5 børn kunne sagtens bo i en af Nordhavnsgårdens små lejligheder.

Hvor mange børn, der egentlig har boet i Nordhavnsgården varierer, men 300 børn er ikke usandsynligt. Idag er der måske 30 børn, hvoraf halvdelen er delebørn, som kun bor her noget af tiden.

Der var to legepladser tilbage i 30-40'erne, og historierne fra de ældste beboere i ejendommen, som kan huske tiden dengang, lyder, at børnene fra henholdsvis nord- og sydgården ikke legede med hinanden – de sloges i stedet.

Beboerne kom hinanden godt ved i ejendommen dengang, som f.eks. under folkestrejken i 1943-44, hvor de brugte gruekedlerne til at koge kartofler i til en 200-300 husstande.

En anden begivenhed er, at kanonkugler ramte Nordhavnsgårdens gavl ved Århusgade 113 den 5. maj 1945, da et tysk krigsskib, som lå for anker i Nordhavn, forsvarede sig mod kapring fra frihedskæmpere.

Ingen personer kom til skade, men murværket måtte igennem en større reparation på grund af skaderne.


En dunst af kryolit og småkager
Det var primært arbejderfamilier, der var Nordhavnsgårdens beboere, og en del af dem har sikkert haft arbejde i industrien ude i havneområdet eller på Kryolitfabrikken.

Kryolitfabrikken lå mellem Hjørringgade, Kalkbrænderivej, Strandboulevarden og Østbanegade.

Soda og alun blev via grønlandsk kryolit fremstillet på fabrikken mellem 1859-1886

Fra 1886 fremstillede fabrikken ren kryolit, men i 1970erne slap kryolitten op.

Nye industrielle aktiviteter blev iværksat på fabrikken, og som eksempler kan nævnes saltproduktion, marcipan- og småkageproduktion samt elektronikproduktion.

Det dannede en sær blandet dunst af kryolit og bagværk. 

I 1990 lukkede al produktion på kryolitgrunden endeligt ned.

I dag er der opført det moderne kompleks ”Charlottehaven”, som rummer både lejligheder, cafe, health club, konferencefaciliteter og hotel.


Købmand og ismejeri
Både en købmandsbutik og et ismejeri har været etableret i Nordhavnsgården

Købmanden boede i Århusgade 107 stv, hvor der i dag er beboerlokalde, og ismejeriet var i Herninggade 2 st tv.

Begge butikker blev nedlagt som erhvervslejemål og konverteret til boliger i 1981-82.

Fra 1983 har de fungeret som ganske almindelige udlejningsboliger på samme vilkår som Nordhavnsgårdens øvrige lejemål.


Folk ville ud af byen
En stor del af borgerne og deres arbejdspladser forsvandt ud af København i sidste halvdel af det 20. århundrede.

Mange københavnske arbejderfamilier flyttede ud til forstædernes parcelhuse, rækkehuse eller nyopførte betonbyggerier, dels fordi København ikke var et særligt attraktivt sted at bo for familier, dels fordi familierne havde råd pga. velstandsstigningen.

Mange af industriens arbejdspladser, herunder Kryolitfabrikken, flyttede også fra København i den periode og ud til forstæderne.

Tilbage i Københavns brokvarterer var der især mange ældre, arbejdsløse og studerende. 


Nedfaldende altaner
De første reparationer i Nordhavnsgården kom omkring 1980, om end arkivering af gamle driftsdokumenter gør det svært at sætte specifikke årstal på udførelsen af de forskellige vedligeholdelsesarbejder.

Kulfyret er nok sat ud af drift omkring 1970 for at få centralvarme, som i dag er erstattet af fjernvarme.

Taget blev udskiftet i 1975 og vinduer og altaner i 1983-84 – sidstnævnte fordi der andre steder i landet var faldet to ned af samme type, og man ikke ville risikere at det også skete i Nordhavnsgården.

De oprindelige altaner i Nordhavnsgården var de første i Danmark og var lige så små som de nuværende.

Formålet med altanerne var en alternativ brandvej til byggelovens dengang obligatoriske køkken-/bagtrappe. Allerede i 1930’erne var man begyndt at tænke på altaner som gode muligheder for at få mere lys ind i lejlighederne samt som udvidelser til lejlighedens øvrige opholdsrum. Men størrelsen af altanerne har desværre ikke været i fokus i Nordhavnsgården hverken i 30'erne eller i 80'erne, da man skulle træffe beslutninger om udskiftninger. De billigste altaner blev valgt - det var samtidig de mindste. 

I 1990-91 blev badeværelserne, som ikke har ændret størrelse siden opførelsen, renoveret og køkkenfaldstammerne udskiftet.

Gårdene blev renoveret i 1994, hvor storgården også blev anlagt som den ser ud i dag.

 
Beboerne blev yngre
Nordhavnsgården var ikke det første valg for et ungt par eller en familie, fordi ejendommen næsten kun bestod af 2-værelses lejligheder.

Ændring af beboersammensætningen er især sket mellem 1985 og 2010, hvor de enlige og studerende overtog de billige lejligheder fra de ældre beboere som flyttede på plejehjem, eller fra familierne, som flyttede i noget større.

Det betød, at gennemsnitsalderen også faldt yderligere.

Københavns Kommune har haft ret til at anvise borgere, som typisk har været enlige unge og ældre, til Nordhavnsgården i samme periode.

En anden udvikling i de senere år handler om, at det er blevet langt mere attraktivt for børnefamilier at bo i København, og der er en reel befolkningstilvækst i disse år. Inden 2025 forventer Københavns Kommune at have over 100.000 flere indbyggere. Hver måned flytter der 1000 nye borgere ind til Københavns Kommune.

Byfornyelse i brokvartererne har gjort byen mere attraktiv. Mange små lejligheder er lagt sammen til større lejligheder, og mange lejelejligheder er blevet konverteret til andelsboliger og ejerlejligheder i 1990-2010. Der dukker helt nye typer af forretninger og erhvervsliv op, bodegaerne udskiftes med caféer og cocktailbarer. Og så videre.

Tilbud om billige lejligheder kan Nordhavnsgården stadig tilbyde til dem, som ikke havde og har mulighed eller lyst til at optage lån og købe en dyr andels- eller ejerbolig. Men der er lang ventetid til vores boliger, hvis man står på ekstern venteliste.

Der er et klart flyttemønster i Nordhavnsgården, da tilflytterne typisk er enlige førtidspensionister, studerende eller unge mennesker. Vores udlejnings- og anvisningsaftale med Københavns Kommune, som kaldes 'den fleksible udlejning' betyder, at unge mennesker har særligt gode muligheder for at få en af vores lejligheder.


Nordhavnsgården er socialt , etnisk og kulturelt mangfoldig
Beboere med anden etnisk baggrund end danske er også blevet mere synlige i Nordhavnsgården, hvilket skyldes stor indvandring af gæstearbejdere, flygtninge og familiesammenføringer i Danmark de sidste 50 år.

I gennemsnit lejes 20-25% af Nordhavnsgårdens lejligheder af personer med anden etnisk herkomst.
 
Et sted imellem 35-40 % af beboerne står uden for arbejdsmarkedet og modtager førtidspension, dagpenge eller kontanthjælp. Studerende er ikke medregnet i dette tal.


Fremtiden i Nordhavnen.
Befolkningstilvæksten vil fortsætte mange år endnu og der vil komme mange nye private arbejdspladser indenfor servicesektoren og videnerhvervene i København sammenlignet med f.eks. land- og udkantsområderne i Danmark.

En del nye boliger og kontorbygninger bliver bygget i København i disse år, ikke mindst i Sydhavnen og Ørestaden. Den økonomiske krise siden 2008 har sat en dæmper på byggeaktiviteterne.

I Nordhavnen og Frihavnen er nye kontordomiciler skudt i vejret. Området er blevet en stor arbejdsplads.

De kanvasklædte arbejdere er skiftet ud med kontorfolk i hvide skjorter og slips.

Området ude i Nordhavnen lige udenfor vores ejendom er udnævnt som ét ud af tre særlige byudviklingsområder i Københavns Kommunes planer.
 
Det er vedtaget, at der skal bygges en ny krydstogtsterminal ude i Nordhavnen, som erstatter det nuværende. På sigt er planen, at der skal etableres nyt land igennem opfyldning af havnen med overskudsjord fra metro-city-ring byggeriet. Metroen forventes at skulle føres ud til Nordhavnen, men det er ikke besluttet endnu.
 
På sigt skal der komme 40.000 arbejdspladser og 40.000 beboere i Nordhavnen, som skal blive en bæredygtig bydel.

I første omgang skal der bygges boliger og erhverv i området kaldet ”Århusgadekvarteret”, som omfatter området ude i havnen, hvor DLG-siloerne og Unicef er placeret.
 
1. etape af Århusgadekvarteret giver mulighed for udvikling af
- 350.00 etagemeter blandede boliger og erhverv
- 6-7.000 arbejdspladser
- 2.500-3.000 beboere.
 
Der er også planer om en ny vejforbindelse fra Helsingørmotorvejens udløb i Lyngbyvejen til Nordhavnen ved Kalkbrænderihavnsgade samt om anlæggelsen af en særlig stærk kollektiv trafikløsning i Nordhavnen. 
Nordhavnsgården | Østbanegade 153, 2100 København Ø  | Tlf.: 35 42 47 44